søndag den 15. marts 2009

Fodbold.

Oliver spiller fodbold. Han spiller med et hold knægte på 5-6 år, og det plejer at være en fryd at stå og se dem træne torsdag aften. En sæk lopper på en stor bane - en piller i nettet, en går på line på stregerne, 2 fjoller rundt med keglerne og sådan kan jeg blive ved. Det er SÅ morsomt, stakkels træner som skal råbe den lille flok op, de er ALLE vegne!


Så overraskelsen var stor da træneren kom og fortalte at han havde meldt holdet til en kamp idag, den 15. marts. What!??? Men vi gjorde det alle til en udflugt, tog madpakker med osv. - og landede i Havdrup kl. 11. Altså, jeg har moret mig gevaldigt idag, ungerne tog det hele i stiv arm og var faktisk meget bedre end jeg havde forventet. Men altså, se de unger drøne rundt med deres små ben og tackle sig selv osv. Jeg har grinet godt idag!

Ungerne kom ind på en 3. plads ud af 5 mulige - så det var utrolig flot. Vi var stolte, og snak så lige om ungerne, der blæste det sidste hold af banen 5-0.

Her er lige et stemningsbillede af Oliver på banen, æv at det var så svært at tage gode billeder i hallen. Men sådan er det. Det var en super dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar