fredag den 20. februar 2009

Fredag aften.

Åh sikke en dag med blandede fornøjelser. Vi er ramt af sygdom igen, denne gang er det overraskende Caroline (!!) der har lagt sig (igen...) med feber.

Der har været travlt på arbejdet og NU er det endelig weekend. Jeg deltager i Alt for Damerne LIVE i Forum (messe) imorgen. Har lovet Annette fra Dreampapers at hjælpe ud med at vise hvad scrapbooking er for en størrelse. Så det skal da nok blive super hyggeligt :) håber på pauser nok til at nå rundt og se det hele!

Og så har jeg kastet mig over hækling. Ej, det er bare sjovt, måske fordi det er nyt, men jeg har lovet min datter en hæklet elefant, så jeg må hellere holde mig til ilden, ihvertfald så længe den er igang. Der skal nok komme et billede af den her, når den er færdig, omkring juletid - hehe. 2011 altså!!!

Rigtig god weekend,
~*Linda*~

mandag den 16. februar 2009

Uhh den sygdom..

Jeg er træt af vinter, af kulde og ikke mindst: træt af sygdom.

For ikke mere end 1½ uge siden lagde Caroline sig med hvad vi troede var en influenza. Høj feber, løbende næse, hoste mv. Det varede i 4 dage, og så gik vi til lægen og hun fik konstateret lungebetændelse. Pencillin med hjem, og det hjalp.
Så hun fik en hel uge i børnehaven (som hun kun havde haft 1 hel dag i, inden hun blev syg!), og idag, mandag, blev jeg ringet op af børnehaven, som sagde at Caroline ikke var helt på toppen. Store, røde kinder af udslæt, udslæt på det meste af kroppen, og jeg suser hjem fra arbejdet, og næsten direkte til lægen. (igår, søndag, havde hun også udslættet, men det så ud til at være meget bedre imorges!!)

Lussingesyge - det var mit bud. Efter billeder på nettet viste mig næsten præcis de kinder Caroline havde tidligere, var jeg slet ikke i tvivl. Da vi sad hos lægen havde det fortaget sig så meget, at der ikke rigtig var udslæt tilbage. Så lægen vidste ikke hvad det var, han afviste Lussingesygen blankt, der hører altid feber og snotnæse med. Nå men - mon ikke moder instinktet tæller lidt ;) - jeg har min mening, og den kan ingen tage fra mig.
Heldigvis har hun det fint, udslættet er næsten væk, og hun er på vej i børnehave imorgen tidlig igen!

lørdag den 14. februar 2009

Gæster

Vi har haft en rigtig dejlig lørdag. Mine kusiner kom forbi til brunch, de havde taget initiativet, og hvor var det bare skønt at se dem igen. Caroline og jeg havde lavet diverse lækkerier til idag, bl.a. omeletter i muffinforme, pølsehorn, lakse-flødeost, amerikanske pandekager og brunsviger, næsten alle opskrifterne fundet på Hjerteforeningens hjemmeside, kan kun anbefale deres opskrifter, super lækre.
Vi var i supert selskab det meste af dagen, og lille, lækre Kirse var med. Nej hvor er hun skøn, og hun er bare blevet så stor!!! Vi gik en lang tur ud af den nye skovsti, i det klareste vejr man kan forestille sig, og nej hvor var det bidende koldt.

Oliver og hans far sidder og nu og ser Star Wars på dvd, Caroline er faldet i søvn på sofaen, og det er bare en dejlig lørdag aften. Nyder tiden, har lavet et kort idag til en børnefødselsdag som Oliver skal til imorgen, og det vil være at se på min kreative blog tidligst imorgen eftermiddag.

Imorgen tager Caroline og jeg til Veddelev havn, det er ørnenes dag og det var meningen at Oliver skulle ud og se hav ørne, men han ville hellere til fødselsdag (selvfølgelig). Så jeg tager Caroline med, jeg håber vi ser nogle, og gerne lidt tæt på.
//Linda

Ny privat hjemmeside/blog

Jeg må erkende at tiden bare ikke er til at opdatere en hel hjemmeside - og det har den ikke været længe. Derfor har jeg på en anden (kreativ) blog prøvet mig frem med Google blogger universet, og det er nemt og let tilgængeligt, der er mange muligheder for at gøre den sjov og personlig, og derfor har jeg nu besluttet mig for at dette skal være vores nye 'hjemmeside' - med henvisningssider til andre ting.

Med tiden vil jeg forsøge at opdatere denne side - og de "underliggende" sider - jævnligt, for der sker jo hele tiden noget nyt i vores lille familie.

Velkommen til :) håber I har lyst til at lægge en kommentar eller blot en hilsen til os af og til, så vi kan se at der er liv på siden..!